VISION, MISSION & VÆRDIER

VORES MISSION

Vi vil på en helhedsorienteret og bæredygtig måde understøtte menneskers behov for bedre mental sundhed.

Vi arbejder naturbaseret med alt, hvad vi gør, og vi skaber rammer, ud fra vores værdier som både vi selv og udefrakommende kan være i og gøre brug af.

Vision1

VORES MISSION

Vi vil bevare og levendegøre Stensbæk, der bla. rummer kulturhistoriske værdier, der fortsat skal tages vare på. Vi vil, med grundlag i fortiden skabe noget nyt for fremtiden, – et produktions-, besøgs- og undervisningssted med naturen som omdrejningspunkt, og hvor stedets centralt bærende element er den åbne terapihave. Vi samarbejder bredt, og dækker et stort spektrum. Det være sig fonde, organisationer, foreninger, privatpersoner, virksomheder samt kommuner/regioner.

VORES VÆRDIER

Nærvær

På Stensbæk er nærvær hele omdrejningspunktet. Med nærvær som udgangspunkt tror vi på muligheden for et mere kærlighedsfyldt liv. Vi ser og møder mennesker, som de er.

Naturlighed

Vi ser naturligheden som et bærende element i forhold til måden vi lever og tænker på i hverdagen. Vi spiser økologisk hjemmelavet mad, dyrker egne grøntsager, bær og frugt, og bager selv vores brød. Vi ser naturen som et fantastisk redskab til at komme hjem i sig selv, og i kontakt med egen indre natur og indre ro.

Selvforsyning

Vi vil vise/være et eksempel på, hvordan man dyrker næringsrige, smagsrige grøntsager, med respekt for naturen. Vores produktionsmetoder er både genopbyggende og reproducerende, – det sikrer fremtidig beboelighed for levende væsner. Vi genskaber den direkte kontakt mellem producent og forbruger, bla. via undervisning/foredrag, og ved at vi fysisk møder vore gæster og kunder.

Sundhed

På Stensbæk har vi stor kærlighed til livet, og vi ser sundhed og aktiv livsstil som en afgørende faktor i et liv. Derfor rummer vores rutiner og dagligdag elementer der giver glæde og fornyet energi. Bla. via de økologiske måltider, meditationer, vores basiske vand, og via yoga og bevægelse i det hele taget.

Helhedsorientering

For os er det indlysende, at alting hænger sammen. Krop, sind og sjæl kan ikke skilles ad, – dvs. at vi ser det hele menneske. Denne tilgang er udgangspunktet for vores tilbud, kurser, aktiviteter og behandlinger.

Jordforbindelse

Vi mener, at der er essentielt at bevare jordforbindelsen, når man arbejder med selvudvikling. Nærvær og langsommelighed bidrager til at skabe forbundethed til den jord og det samfund, som vi alle er en del af.