NATURLIG SUNDHED – med en 3 ugers rejse til Indien

NATURLIG SUNDHED – med en 3 ugers rejse til Indien

Calendar Icon Lørdag d. 15/11-25

Clock Icon Start: 09:00

NATURLIG SUNDHED – med en 3 ugers rejse til Indien

Kategori:

Få hele programmet for forløbet – og ansøg om en plads på holdet

KONTAKT:

Sheila Fozzi: 25 37 18 07
Lars Mygind: 40 32 73 86
Ulla Schou: 29 61 22 58

Vi glæder os til at høre fra dig! DEADLINE D. 15 NOVEMBER.

HVAD ER VÆRDIEN AF FORLØBET ?

Din investering i dig selv, din sundhed, dit nærvær og dit indre lederskab

NATURLIG SUNDHED er ikke bare et forløb – det er en rejse hjem til dig selv. Over 6 måneder guider vi dig gennem en dybt transformerende proces, hvor du styrker dit fysiske, mentale og emotionelle fundament. Du får al vores støtte, viden og værktøjer til at skabe reel forandring – og fastholde den.

HVORDAN

En sjælden og kraftfuld sammensmeltning af østlig visdom og

vestlig selvudvikling, med daglig online undervisning, tæt fællesskab og en livsforandrende 3-ugers rejse til et ayurvedisk hospital i Sydindien – en unik kombination.

Vi kan hjælpe dig med at:

Forløse gamle mønstre og blokeringer

Genfinde din energi, balance og livskraft

Skabe varige sundheds- og livsstilsændringer

Leve i overensstemmelse med din krop, dit sind og din sjæl

“Leder du andre – eller vil du – så start med dig selv”

HVAD tilbyder vi dig

  • Vi mødes online 5 dage i ugen i 20 uger fra d. 5.1 – 30.6
  • Bogpakke med 3 undervisningsbøger
  • Weekend retræte på Stensbæk Kurcenter m. enkeltværelse og fuld forplejning
  • Gennemgang af din personlige sundhedsjournal med Lars Mygind (METAsundhed)
  • Undervisning i METAsundhed og psykosomatik – inkl. manual og kursusbevis
  • En dag med EFT (tapping) og traumeforløsning – inkl. kursusbevis
  • Arbejde med intention, målsætning og taknemmelighed
  • Rejse til Indien i 24 dage, på Dr. Unni ?s Ayurvedic Hospital, inkl. visa.
  • 21dages daglig individuel behandling, fuldpension med ayurvedisk mad og drikke. Inklusiv daglig yogaundervisning.
  • Fri sparring i den lukkede Facebook-gruppe i 6 mdr.
  • Et dagskursus i madlavning på Stensbæk Kurcenter.
  • Et stærkt fællesskab af ligesindede – du er ikke alene
  • En fornyet følelse af formål og klarhed

Weekend Retreat på Stensbæk Kurcenter d.24.–25. januar 2026

Vi mødes i januar med en samlende retreat-weekend i smukke, rolige omgivelser midt i naturen på Stensbæk Kurcenter. Denne weekend er meget mere end en forberedelse – det er her, du fysisk møder dine undervisere, terapeuter og medrejsende.

Du får bl.a.:
Overblik over hele forløbet og forberedelse til rejsen til Indien
Gennemgang af din personlige sundhedsjournal med Lars Mygind (METAsundhed)
Indføring i de metoder og værktøjer, du vil arbejde med under hele forløbet
Undervisning i METAsundhed og psykosomatik – inkl. manual og kursusbevis
En dag med EFT (tapping) og traumeforløsning – inkl. kursusbevis
Arbejde med intention, målsætning og taknemmelighed
Ayurvediske måltider fra Sheila og Lara-Mijas kogebog

ONLINE FORLØB
Vi mødes online hver uge – en motiverende struktur, der holder dig målrettet:

Mandag  kl. 6.30–7.00 – Uge Kickoff med Ulla: intention, taknemmelighedsdagbog, mål & tapping
Tirsdag   kl. 6.30–7.00 – Morgen-tapping med Lars
Onsdag  kl. 19.00–20.00 – HOT SEAT coaching med tapping (Ulla)
Torsdag  kl. 17.00–17.30 – Tema torsdag (Ulla)
Fredag    kl. 6.30–7.00 – Bevægelse, sundhed & kost med Sheila

Lørdag & søndag – dage til integration og refleksion
Fast struktur og støtte i hverdagen-
bliver optaget og lagt i gruppen hver gang.

 

En unik kombination af
Ayurveda og emotionel forløsning

Hvorfor denne rejse er anderledes

Rejsen til Indien er intens og transformerende – flere kraftfulde elementer arbejder sammen i en sjælden og unik kombination. Ud over Dr. Unnis omfattende viden om Ayurveda og hans dygtige terapeuter, tilbyder vi daglig gruppeterapi, effektiv åndedrætstræning, guidede meditationer og aften seminarer med fokus på en ny sund livsstil.
Det særlige ved denne rejse er, hvordan østlig visdom og vestlige  selvudviklingsmetoder smelter sammen, så du ikke kun modtager ayurvedisk behandling, men også bliver klædt på med konkrete redskaber til varig forandring i både krop og sind.

Samtidig får du mulighed for at opleve Indien på en helt særlig måde — duften af krydderier, solen, lyden af havet og stemningen ved stranden. Men du er ikke turist. Du deltager i en autentisk og nærværende rejse, hvor oplevelserne og omgivelserne bliver en integreret del af din helingsproces.
Noget af det mest betydningsfulde i ayurvedaens tilgang er, at du bliver mødt som det unikke menneske, du er. Allerede ved ankomst bliver du individuelt vurderet af erfarne ayurvediske læger, som klassificerer din type ud fra ayurvedaens forståelse af krop og sind. Du bliver hver dag mødt af lægen gennem samtaler og på den baggrund tilrettelægges et skræddersyet behandlingsforløb, der passer præcis til dine behov – både fysisk, følelsesmæssigt og mentalt.

Behandlingerne, olierne og massageteknikkerne vælges ud fra din aktuelle tilstand og dine behov – dag for dag. Denne individuelle tilgang hjælper kroppen med nænsomt at frigøre spændinger, styrke muskler og led samt støtte helingen af eventuelle dybereliggende ubalancer. Og kombineres dagligt med naturlige plantebaserede lægemidler.

 

Ved at vælge dette forløb investerer du ikke blot i en rejse til Indien – du investerer i en ny version af dig selv.

En investering i din sundhed, din energi og din indre balance. Det er en investering i din egen udvikling og velvære, som rækker langt ud over selve rejsen.

De 24 dage vi rejser til Indien med intensiv behandling, undervisning og fællesskab er hjertet i forløbet, hvor du får de bedste forudsætninger for at skabe varige forandringer i både krop og sind.

Det er her vi slipper hverdagen, fordyber og overgiver os. Men det stopper ikke dér: Gennem hele det halve år understøttes du i implementeringen af nye, sunde vaner, så din udvikling bliver konkret, holdbar og integreret i din hverdag.

 

GULD PAKKEN

Tillæg for enkeltværelse i Indien: 6.000 kr.

Depositum ved bindende tilmelding: 20.000 kr. restbetaling forfalder 22/12 – 2025

INDBETALES PÅ KONTO: KREDITBANKEN 7932 1199527 skriv dit navn og efternavn ved indbetaling – TAK.

 

PLATIN PAKKEN

Platin pakken inkluderer 3 private sessioner med hver af Ulla, Lars og Sheila – i alt 9 sessioner – som du kan benytte enten før rejsen til Indien for at forberede dig, eller efter rejsen for at forankre og integrere dine nye indsigter og vaner.

Tillæg for enkeltværelse i Indien: 6.000 kr.

Depositum ved bindende tilmelding: 35.000 kr. restbetaling forfalder 22/12 – 2025

INDBETALES PÅ KONTO: KREDITBANKEN 7932 1199527 skriv dit navn og efternavn ved indbetaling – TAK.

DINE UNDERVISERE
– med dyb indsigt og menneskelig forståelse
Et stærkt team på fem, som hver især har gået vejen selv. De bringer både erfaring, faglighed og menneskelighed ind i forløbet – og møder dig, hvor du er.

Dr. UNNI: Dr. Unnikrishnan Kavirajan er født i en familie, hvor ayurveda har spillet en stor rolle. Hans mor var frem til sin pension regeringens repræsentant for ayurvedisk medicin for distriktet Trivandrum. Efter studier på Kerala Universitet på Government Ayurvedic College, tog han i 1997 sin eksamen ved navn BAMS – Bachelor of Ayurvedic Medicine and Surgery. Straks efter at have fået sit eksamensbevis åbnede Dr. Unni sin egen praksis i Kovalam Beach i det sydlige Indien.

LARS MYGIND: Reg. psykoterapeut med speciale i psykosomatik og følelsesforløsning.
En af verdens førende inden for psykosomatik, METAsundhed, tapping og transbiologisk traumeterapi. Har de sidste 25 år rejst verden rundt og arbejdet med at hjælpe topledere, eliteidrætsfolk, kronikere og alvorligt syge, med at forstå og forløse de traumer, der skaber sygdom i kroppen.
Lars er autentisk, humoristisk, direkte og ærlig når han underviser og guider folk igennem svære processer.

ULLA SCHOU: Certificeret Napoleon Hill Success Coach samt EFT- og tankefeltterapeut.
Ulla arbejder med personlige mindset- og livsstrategi, og guider dig i at udnytte kraften i dit sind og forme en realistisk og handlingsorienteret plan, der bringer dine drømme til live.
Hun arbejder med hele dig – både dine mål og det, der måtte spænde ben.

SHEILA FOZZI: Terapeut, lydhealer og leder af Stensbæk Kurcenter
Sheila er uddannet terapeut hos Lars Mygind, Lars Muhl og lydhealer ved Githa Ben David. Hun har mange års erfaring med at guide mennesker gennem dybe indre processer – altid med ro, nærvær og en spirituel dybde.

SHEILA & LARA-MIJA FOZZI: Mor og datter der har specialiseret sig i basisk kost og i NATURLIG sundhed-forløbet vil de introducere dig til ayurvedisk livsstil og guide dig til sundhed gennem din kost.
Dine rejseguder til Indien, og ansvarlig for det praktiske og administrative omkring rejsen.

Indkøbskurv
Scroll to Top