AIDIA SCHMIDT
Om Aidia Schmidt
Jeg er uddannet Reiki Healer i 2018, og jeg både underviser i og giver behandlinger med Reiki Healing. For at holde mig opdateret, gentager jeg jævnligt Reiki 1-3 hos min Reiki Mester Karsten Dam.
Reiki Healing
Jeg bruger bl.a Reiki healing til at give klienten ro i sindet, lette tankemylder, lindre stress og søvnløshed samt smertelindre, fjerne blokeringer, give en god jordforbindelse og lette angst.
Jeg er en kanal for den universelle energi, som jeg giver videre til klienten gennem mine hænder.
Ved at lægge mine hænder forskellige steder på kroppen, finder Reiki energien derhen, hvor der er brug for den. Efter en behandling er det vigtigt at drikke godt med vand, da vi arbejder med kroppens energier, og kroppen udrenser sig ofte i dagene efter en behandling.
En behandling varer ca. 50 min.
Japansk Lifting
Japansk lifting er en fantastisk velværebehandling, med det plus at det er et naturligt ansigtsløft!
Behandlingen giver ansigtet fornyet glød, på en hel unik måde, og består af en dybdegående ansigts massage, med akupressur, ansigtszoneterapi og lymfedrænage som virker naturligt opstrammende, mindsker fine linjer og rynker og efterlader ansigtet afslappet, så du kommer til at stråle som en ny og forbedret udgave af dig selv – samtidig vil du også opnå en helt fantastisk følelse af ro i hele kroppen, en skøn afstressende effekt.
Under behandlingen øges blodcirkulationen, vævet iltes, produktionen af elastin og kollagen øges samt affaldsstofferne fjernes. Væskeophobninger drænes, huden løftes og udglattes, poser under øjnene og misfarvninger reduceres, den er også særligt egnet til dem som døjer med stress, nakke- og kæbespændinger eller hovedpine. Mange klienter vil opleve at disse smerter forsvinder eller mindskes i løbet af et behandlingsforløb.
Hvordan foregår behandlingen?
Under behandlingen ligger du behageligt på en briks med et lunt tæppe over dig, og så er det ellers bare at lukke øjnene og give dig hen. Der er mange stadier og teknikker i behandlingen. Her er nogle af de faser, som Japansk Lifting gennemgår:
- Ansigtets maske
- Ansigts zoneterapi
- Ansigts akupressur
- Ansigtsmassage
- Lymfe-drænage
- “Massage” med kølige Himalaya saltstenskugler
- Let hovedbundsmassage
- Lidt healing ved fødderne
- Bindevævsmassage